Pressenyt
Dansk Centrum lægger nu kræfterne i indsamling af vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til det næste valg til Folketinget.
Pressemeddelelser:
- Hovedstadens drift og udvikling må i statslige hænder
Behov for nyt statsligt udviklingsselskab
Driften af København skal sikre, at Danmark har en effektiv og driftig hovedstad, der giver optimale betingelser for det statslige administrationsapparat, dets servicefunktioner og for landets erhvervsmæssige og økonomiske udvikling. Det er derfor helt uacceptabelt, at vi ser et rødt styre i København, der til stadighed lægger hindringer i vejen for de borgere og virksomheder, der har deres virke i København. Trafikken i København skal kunne afvikles effektivt, det gælder den offentlige færdsel og det gælder biltrafikken. Borgere, der har deres virke i København skal uden hindringere kunne benytte deres biler til og fra hovedstaden. Det betyder, at man skal kunne finde parkeringsplads til sit køretøj på offentlige parkeringspladser, uden at blive flået i parkeringsafgifter og bøderegn. Samtidig skal fremkommeligheden være sikret, så det er helt uacceptabelt, at vejnettet er indsnævret og afbrudt, at lyskurvene er indstillet til chikane af biltrafikken, at terrorsikring placeres tæt på den kørende trafik til fare for trafikanterne og at hastighedsgrænserne er sat så lavt, at det alene er for at sinke trafikafviklingen. Bystyret i København har forpasset deres chance og det er helt evident, at kun en statslig administration kan sikre en formålstjenelig udvikling af landets hovedstad. Et statsligt administrationsselskab bør derfor tildeles det overordnede ansvar for al trafik inkl. den offentlige trafikbetjening af hovedstaden. Samtidig bør selskabet have ansvar for byens udviklingsaktiviteter, der vedrører Københavns funktion som Hovedstad. Til det formål bør der afsættes udviklingsarealer med bynær beliggenhed og til det formål er det helt oplagt, at Christiania må eksproprieres. - Brexit giver Orkney- og Shetlandsøerne tilbage til Danmark
Regeringen skal varetage danske interesser
Når vi går 600 år tilbage for at finde dokumenter, der stadfæster danske fiskeres rettigheder til at fiske på Doggerbanke m.v., så kan med samme vægt tage fat i tilhørsforholdet for Orkney- og Shetlandsøerne. Med EU's opbakning bør øerne føres tilbage til Danmark med henvisning til pantsætningsaftalerne fra henholdsvis 08.09.1468 og 28.05.1469, dvs. for ca. 548 år siden. Så vi kan ved at forsvare vores rettigheder få kompensation i Atlanten og Nordsøen for både Ekofeltet og Doggerbanke og en tilbagelevering af øerne, vil være en kærkommen vitaminindsprøjtning til Rigsfællesskabet. Der er ingen grund til, at det er Skotland, der løber afsted med øerne, hvis de skulle blive selvstændige, når de ikke tidligere har været en del af et selvstændigt Skotland og når Storbritannien ikke har et retmæssigt overherredømme. Oprindeligt hørte øerne til Danmark-Norge, og netop grundet omstændighederne omkring Norges nødtvungne selvstændighedserklæring i 1814 for at unddrage sig svensk overherredømme efter freden i Kiel, vil det være en smal sag, at få succes med argumentet om, at øerne ud fra de historiske kendsgerninger skal hjemfalde til Danmark. Dette kan også retfærdiggøres ud fra den betragtning, at øerne næppe er nævnt i fredsafslutningen i Kiel, og derfor ikke er formelt afstået. - Når terrorsikring gøres permanent
Trafiksikkerhed har førsteprioritet
Vi må nok erkende, at terrorsikring er kommet for at blive. Der er derfor grund til at se på lovgrundlaget og sikre, at kommuner og erhverv anvender rimelige standarder når løsningerne gøres permanente. Det går ikke, hvis terrorsikring anvendes til at lave trafiksanering eller som direkte idealistisk chikane mod bilisterne. Der må derfor sikres et lovgrundlag, der fastlægger standarder, der indtænker trafiksikkerhed og fremkommelighed samtidig med at arkitektur og æstetik går hånd i hånd. I første række skal løsningerne selvfølgelig opfylde formålet, at sikre mod tunge køretøjer m.v., men det går ikke, hvis der er risiko for at den almindelige trafik kommer i karambolage med pullerter eller betonklodser. Fri os fra de bilhadende kommunalpolitikere og giv samfundet et fornuftigt regelsæt, der regulerer området. - Permanent grænsekontrol tak!
Grænsekontrollen er en god forretning
Politiets omkostninger ved grænsekontrollen, der blev indført i januar 2016, er opgjort til 268 mio. kr. over 14 måneder, dvs. ca. 230 mio. kr. på et år. I 2016 brugte politiet 625.425 mandetimer, dvs. 3 % af deres ressourcer. Er disse så brugt fornuftigt? Spørger mange. Ser vi på migrantstrømmene til Europa, så er de desværre ikke aftaget fra 2015 til 2016, de ligger stadig på niveauet 1,2 mio. migranter. For Danmark derimod ankom 21.316 asylansøger i 2015 og i 2016, efter indførelsen af grænsekontrollen, var det faldet til 6.235 asylansøgere, dvs. et fald på over 15.000 personer. Det er derfor helt uden for diskussion en særdeles god ide at fastholde grænsekontrollen. Skal man vurdere de økonomiske konsekvenser kan man f.eks. tage udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik over udlændinges og efterkommeres erhvervsfrekvens, samt udføre en fordeling af de offentlige budgetter på de respektive befolkningsgrupper og en fremskrivning af konsekvenserne i form af familiesammenføringer og nytilkomne efterkommere. Dermed kan der foretages et skøn over de omkostninger, der er involverede. Regnet over en periode på 30 år er konklusionen , at omkostningerne til grænsekontrollen kommer mere end 1.000 gange igen, så det er en særdeles guldrandet forretning og politiets indsats er derfor særdeles fornuftig. En anden vinkel at anskue problematikken på anlægges ud fra de senest opgjorte tal over etnicitet at de personer, der bliver fremstillet i Dommervagten, her er kun 20 % danskere, på trods af, at andelen af udlændige kun udgør 14-15 % af befolkningen, og på trods af, at udlændige, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, bagudrettet registreres som om de var danskere. Dvs. 14-15 % af befolkningen i grove tal læger beslag på 80 % af politiets arbejde. Så selv isoleret set på politiets arbejdsopgaver, giver det overordentlig god mening at have grænsekontrollen, da de 3 % af deres ressourcer, som de anvender på grænsekontrollen, giver en besparelse på 5 % ved begrænsning af kriminaliteten. Så grænsekontrollen skaber ikke et behov for flere ressourcer til politiet, men giver politiet råderum til løsning af nogen af de opgaver, der synes nedprioriterede. - Daglig post er en vital service for samfundet
PostDanmark skal tilbage på danske hænder
Beslutningen om at lægge PostDanmark ind under svensk ledelse i Postnord er stærkt forfejlet og på ingen måde i dansk interesse. Postbetjeningen af danskerne og dansk erhvervsliv skal anskues ud fra danskernes og samfundets behov. Daglig postudbringning er en grundlæggende service for borgere og erhvervsliv, der bare skal fungere. Derfor er det en opgave, der i gennem århundreder har været udført i offentligt regi. Vel er brevmængden faldende og digitaliseringen har i udpræget grad fundet indpas i vort samfund. Det ændre ikke ved, at der stadig er behov for effektiv betjening af husstande og erhvervsliv. En del af den digitale betjening af det danske samfund ligger i e-boks løsningen, der ejes af Nets og Postnord. Denne virksomhed skal naturligvis følge med Postdanmark tilbage i dansk regi og gerne helt i statsligt ejerskab. Privatiseringen af Tele Danmark tilbage i 1996-1998 var ligeledes en fejl, da det havde været en styrke at fastholde i det mindste infrastrukturen i statsligt regi. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om man ikke rettelig burde reetablere statsligt ejerskab af infrastrukturen. Dansk Centrum mener at det aktuelle behov for ca. 2,5 mia. kr. i kapitaltilskud til PostDanmark først kan endeligt vedtages efter at postvirksomheden er tilbage på danske hænder. - Dansk forsvar er kørt i sænk
100 mia. kr. i efterslæb på materiel
Der er særlige krav til Danmarks forsvar i Østersøen, Nordatlanten og Arktis. Det betyder, at vi skal øge vores forsvarsudgifter til minimum 2,8 % af BNP. Årtiers førsømmelse gør, at forsvaret har et efterslæb i investeringer i materiel på samlet ikke under 100 mia. kr. Dette ønsker Dansk Centrum indhentet gennem særskilte bevillinger fordelt over de næste 5 til 6 år. - Konkurrenceevnen skal forbedres
12 % bedre konkurrenceevne på 6 år
Vi skal have forbedret lønkonkurrenceevnen gennem løntilbageholdenhed, samtidig sænkes skatten på arbejdsindkomst bl.a. gennem fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget og et forhøjet lønmodtagerfradrag og forhøjet personfradrag for selvstændigt erhvervsdrivende. Samtidig skal der gennemføres besparelser i den offentlige administration, således at kvalificeret arbejdskraft flyttes fra overflødig administration til værdiskabende jobs i fremstillingsindustrien. - Der skal være retfærdighed i lovgivning og
den offentlige forvaltning
Kompensation for skævheder i efterlønssystemet.
Ordninger, der favoriserer udvalgte grupper af befolkningen skal så vidt muligt kompenseres, så alle får lige vilkår gennem deres individuelle livsforløb.
Et godt eksempel er efterlønsordningen, der gentagne gange er blevet lagt om, så de skatteydere, der gennem årene har været med til at betale regningen ikke kan påregne at få et tilsvarende tilbud når de kommer i pensionsalderen.
Det ønsker Dansk Centrum at råde bod på, så alle kompenseres, så
de økonomiske fordele kommer alle, der har bidraget, til gode.
Dette princip bør gælde i alle sammenhænge f.eks. inden for
pensionsindbetalinger, særlige favorable tilskud for
nettilslutning af solvarme, fripladser í daginstitutioner, fri
adgang til museer, frit medlemskab i boldklubber, fri transport
til og fra skoler m.v. Så hvis en kommune tildeler særlige
befolkningsgrupper fripladser, så skal de tilbyde alle
fripladser. - Ejendomsbesatning skal gøres til et aktiv
Ned med bidragssatserne
Realkreditselskabernes forhøjede gebyrer, kursskæring og bidragssatser er blevet trukket ned over hovedet på låntagerne med henvisning til øgede tab på tvangsauktioner og behov for polstring af selskaberne grundet øgede krav til solvens og reserver. Selskabernes solvens og reserver er imidlertid ikke noget, der skal betales af låntagerne, men af selskabernes investorer, lige som al anden arbejdskapital. Det er derfor stærkt forfejlet, at realkreditten har fået carte blanche til at vælte denne regning over på låntagerne. Det ønsker Dansk Centrum ændret gennem en statsgaranti på 80 % af den offentlige vurdering til sikkerhed for realkreditlån, samtidig med, at der lægges et maksimalt niveau på 0,15 % p.a. samlet for gebyrer, kursskæring og bidragssatser. Risikoen for staten beløber sig til 0,16 %, svarende til ca. 2 mia. kr. p.a., hvilket mangefold dækkes ind gennem på positive effekter. Ordningen vil frigive ca 18 mia. kr. p.a. til boligejere og landbrug, der dermed for råderum til øgede afdrag, opsparing, investeringer og øget forbrug. Effekten vil være skabelse af mere en 40.000 nye værdiskabende arbejdspladser og således øgede skatteindtægter på ca. 8 mia. kr. p.a. og offentlige besparelser på ca. 6 mia. kr. p.a. Ordningen vil derfor samlet give staten et øget provenu på over 12 mia. kr. p.a. - Fri benyttelse af Storebæltsbroen og Øresundsbroen
Vi skaber 16.000 værdiskabende job
Brotaksterne på Storebæltsbroen og på Øresundsbroen er en unødig belastning af konkureenceevnen, skaber en kunstig barriere mellem landsdele, mindsker arbejdskraftens fleksibilitet og skader vækst og hæmmer udviklingen på Fyn og på Vestsjælland samt i Øresundsregionen. Fjernelse af brotaksterne for al trafik vil forbedre konkurrenceevnen med ca. 3 % og vil give et lyft til boligmarkedet på Fyn og i Vestsjælland samt øge arbejdskraftens fri bevægelighed, så det alt andet lige bliver lettere at finde arbejdskraft med de rette kvalifikationer for erhvervsne i de berørte regioner. Med 16.000 nye værdiskabende job vil de offentlige finanser knapt blibe berørt. Ydermere har trafikanterne allerede betalt det meste af anlæggene.
| Hjælp os med opstilling til næste valg til Folketinget ved at indsende din vælgererklæring. |
| Bliv aktiv i partiet - her kan du melde dig ind. |
Det mener Dansk Centrum
- Danmarks geografiske placering, de internationale opgaver og vores opgaver i Arktis gør, at kravene til dansk forsvar går langt videre end de mindstemål, der er defineret af vort medlemskab af NATO.
- Vi skal forbedre vilkårne for dansk erhvervliv og de erhvervsaktive. Forberdret konkurrenceevne, flere værdiskabende jobs og højere realløn.
- Der skal være større retfærdighed og større sammenhæng i det komplette spektre af skatter og offentlige ydelser.
- De offentlige ejendomsvurderinger skal have større præsition og ejendomsværdiskat og grundskyld skal kombineres med en statslig garantiordning på 80 % af de offentlige vurderinger. Dermed skal der lægges låg på bidragssatser og gebyrer på maks 0,15 % p.a.
- Der skal være fri overfart på Storebæltsbroen og på Øresundsbroen for al trafik. Brotaksterne virker som en barriere for samfærdsel mellem landsdelene. Broerne skal samle landet, ikke splitte det op. Samtidig er taksterne en belastnings for konkurrenceevnen og koster os faktisk ca. 16.000 værdiskabende arbejdspladser. Så væk med dem, hurtigst muligt.